Antonio Conte vil hente Pintus

Antonio Conte er ny træner i Inter og et af hans første ønsker er angiveligt at hente Antonio Pintus i Real Madrid. Det melder Corriere dello Sport.

Antonio Pintus regnes for en af de bedste fysiske trænere i verden og han blev hentet til klubben fra Lyon på direkte opfordring fra Zinedine Zidane under hans første ansættelse som træner i klubben. Da Zidane valgte at stoppe sidste sommer, fortsatte Pintus i klubben, men han blev kørt ud på et sidespor af Julen Lopetegui, som selv havde sine egne folk med og først da Solari overtog styringen, kom Antonio Pintus tilbage til sin gamle rolle som fysisk træner.

Den fortsætter han med under Zinedine Zidane og det regnes ikke for sandsynligt, at Inter vil få held til at vriste Pintus fra Real Madrid, hvor han er tilbage i en vigtig rolle.

Seneste artikler...