13 Real Madrid-spillere der er udtaget til deres landshold
I alt 13 Real Madrid spiller er blevet udvalgt til at repræsentere deres respektive landshold i de kommende landsholdskampe.
Raphaël Varane er både udtaget til Frankrigs venskabskamp mod Bolivia og de to EM-kvalifikationskampe mod Tyrkiet lørdag d. 8. juni og Andorra tirsdag d. 11. juni.
Både Casemiro og Éder Militão skal forsvare de brasilianske farver under sommerens Copa América, som finder sted i netop Brasilien mellem d. 14. juni og d. 7. juli.
Derudover skal Modric og Kroation møde Bale og Wales som en del af kvalifikationen til EM. Modric er desuden også udtaget til venskabskampen mod Tunesien, mens Bale også skal møde Ungarn i EM-kvalifikationen.
Thibaut Courtois skal også forsvare Belgiens flag, når han skal bevogte målet i EM-kvalifikationskampene mod henholdsvis Kasakhstan og Skotland.
Real Madrids trup består som bekendt af en masse spaniere, hvoraf flere af dem skal forsvare Spanien i EM-kvalifikationen. Udtaget er blandt andet Sergio Ramos, Dani Carvajal, Isco og Marco Asensio, der skal spille kampene mod Færøerne fredag d. 7. juni og Sverige mandag d. 10. juni.
Derudover er Jesus Vallejo og Dani Ceballos foreløbig udtaget til U21-landsholdet, der skal spille EM i Italien og San Marino. Turneringen starter d. 16. juni.
Sidst men bestemt ikke mindst er Keylor Navas foreløbig udtaget til det costaricanske landshold, der skal spille CONCACAF Gold Cup, der løber fra d. 15. juni til den 7. juli.
De 13 Real Madrid-spillere der er udtaget til deres respektive landshold er således: Varane, Casemiro, Militão, Modric, Bale, Courtois, Ramos, Carvajal, Isco, Asensio, Vallejo, Ceballos og Navas.
