Defensa Central: Kovacic' fremtid er endnu uvis
Mateo Kovacic’ fremtid er stadig uvis, da den er underlagt en del omstændigheder, der gør det svært, at kunne nå frem til en endelig afgørelse. Ifølge Defensa Central skulle kroatens fremtid dog blive afgjort i løbet af nogle dage og allerhøjst nogle uger.
Kovacic har netop afsluttet sæsonen i Chelsea, som han blev udlånt til i 2018. Kroaten ønsker angiveligt at blive i klubben, men Chelsea er underlagt karantæne, der gør det umuligt for dem at købe nye spillere.
På nuværende tidspunkt er det således ikke muligt for Chelsea at beholde Kovacic, men klubben venter på svar fra FIFA, der skal afgøre, om Chelsea skal have lov til at købe spillere. Hvis dette bliver tilfældet, at klubben angiveligt interesseret i at beholde den 25-årige midtbanespiller.
Hvis ikke Kovacic kan blive i Premier League-klubben, må han vende næsen hjem mod Real Madrid, som han sidste år frivilligt ønskede at forlade grundet den begrænsede spilletid, han blev tildelt af Zinedine Zidane.
Det må derfor antages, at kroaten ikke ønsker at blive hos Los Blancos, da det som bekendt stadig er Zidane, der sidder i trænersædet.
Skulle Kovacic returnere til Madrid, er det dog stadig en mulighed for den spanske hovedstadsklub, at sælge ham til en anden klub end Chelsea. Rygtet lyder da også på, at Antonio Conte skulle være interesseret i at hente kroaten hjem til sin tidligere klub Inter Milan, hvor han spillede fra 2013 til 2015.
Kovacic har spillet i alt 51 kampe for Chelsea i den netop afsluttede sæson, og har således været med til at sikre klubben en tredje plads i Premier League og ikke mindst Europa League-trofæet.
