Officielt: Mendy præsenteres i dag kl. 13:00
Real Madrid offentliggjorde for en uge siden købet af Ferland Mendy, som man har hentet i Lyon for 48 millioner euro plus diverse variabler (fem millioner euro, red.).
Og i dag er den 24-årige franske venstreback så klar til at blive vist frem for pressen og fans på Santiago Bernabéu, hvor han vil blive præsenteret.
Det melder Real Madrid i dag på klubbens officielle hjemmeside, hvor man skriver:
- Spilleren Ferland Mendy vil blive præsenteret i morgen (i dag, red.), onsdag d. 19. juni, kl. 13:00, på Santiago Bernabéu.
- Mendy vil træde ud på Santiago Bernabéus græstæppe for første gang iført en Real Madrid-trøje og vil senere snakke med pressen i presselokalet.
Selve præsentantionen af Real Madrids nye franske venstreback kan følges på as.com, marca.com eller Real Madrids officielle hjemmeside, der har for vane at vise spillerpræsentationerne på Real Madrid TV.
