Llorente tager afsked med Real Madrid på sin Instagram-profil
Skrevet af Laura Offerlin Larsen. Udgivet i Nyheder, torsdag, 20. juni 2019 22:33
Marcos Llorente er officielt skiftet til Atlético Madrid for et beløb på 40 millioner euro. I den anledning har spanieren taget afsked med Real Madrids tilhængere i et opslag på Instagram.
Den 24-årige spiller kom til Real Madrid i 2008, og fik sin drøm om at spille på førsteholdet opfyldt.
Under Santiago Solaris trænerperiode så det ud til, at Llorente var ved at blev en fast spiller i klubben, men med Zinedine Zidanes tilbagevenden til trænerposten så tingene pludselig anderledes ud.
Llorente har derfor taget beslutningen om at skifte til Atlético Madrid. Derfor delte midtbanespilleren nedenstående på sin Instagram-profil:
Jeg var en dreng der, ligesom så mange andre, drømte om at spille fodbold. Jeg arbejdede hårdt, ofrede en masse og kom tættere på at gøre drømmen til virkelighed.
Jeg voksede og begyndte at drømme om at spille i Real Madrid. Jeg lærte, jeg lagde næsten alt til side… og det gik i opfyldelse.
Men ingen burde nogensinde stoppe med at knokle, uanset hvor meget de vokser. Heller ikke stoppe med at drømme, uanset hvor mange drømme der går i opfyldelse.
I dag forlader jeg Real Madrid, som har været mit hjem de sidste 10 år. Jeg går uden nogen skyld og uden nogen klager. ”Hårdt arbejde, ren samvittighed.” Det er noget en sagde til mig engang, og det definerer mit liv. Jeg har efterlevet det hver dag, og jeg er aldrig fejlet i at forsvare kvaliteterne der har været indpodet i mig fra begyndelsen.
Jeg går med fantastiske minder, fantastiske venner, uforglemmelige trofæer fra magiske aftener og krælighed og respekt fra alle.
Tak for at være støttende, loyale og krævende. Jeg vil altid huske at forsvare denne trøje, og jeres brøl vil være med mig for altid.