Zidane: Jeg er meget glad for vores indkøb

Real Madrid spiller sin første kamp om en måned, når man i USA deltager i International Cup, hvor modstanderne bliver Bayern München, Arsenal og Atlético Madrid.

Forud for disse tre optakts-kampe har International Cup interviewet Zinedine Zidane om forventningerne til den nye sæson. Til det siger han:

- Det er en ny sæson, hvor det er vigtigt, at vi har drømmene om igen at kæmpe og vinde. Vi har ikke ferie. Vi arbejder på, at den kommende sæson bliver god.

Derfor er der foreløbig hentet 5 spillere, nemlig Militão, Mendy, Hazard, Rodrygo og Jovic og om det siger Zidane:

- Det er ikke kun hos tilhængerne, at det fremprovokerer en følelse af forventning, at de kommer. Jeg er også glad. Det er meget interessant for os. Vores plan er at købe spillere, som kan være klar til at arbejde med os fra starten. Det vigtige er, at de kan være klar til at være med holdet fra første dag. De har spillet med deres landshold, men de vil alle få næsten en måneds ferie.

Selv om Zidane helst vil have alle mand klar til første træningsdag midt i juli, kan det ikke afvises at der vil blive hentet en eller flere spillere frem til sidste transferdag den 31. august.

Seneste artikler...