Real Madrid dominerer transfermarkedet
Real Madrid er kommet stærkt fra start på sommerens transfermarked, hvor man allerede har investeret omkring 300 millioner € i 5 nye ansigter, nemlig Eder Militão, Ferland Mendy, Eden Hazard, Rodrygo Goes og Luka Jovic.
Eden Hazard er foreløbig sommerens dyreste køb i Europa, men Real Madrids 5 indkøb er alle i top 10 over dyreste indkøb og kun Lucas Hernández og Frenkie De Jong kniber sig ind på henholdsvis anden- og tredjepladsen over dyreste indkøb.
Real Madrid købte allerede sidste sommer Rodrygo, men har afventet at han blev 18 år, så man kunne hente ham til Europa, mens man i marts måned annoncerede købet af Eder Militão.
Lige nu står den på salg af spillere, men det forventes at Real Madrid skal på transfermarkedet mindst en gang mere i løbet af sommeren for at hente en midtbanespiller og her nævnes lige nu Tanguy Ndombélé, Christian Eriksen eller Paul Pogba som de varmeste emner.
