Real Madrid og Chelseas legender mødes i Corazón Classic Match
Sæsonen er forbi, men på søndag d. 23. juni spilles der alligevel kamp på Estadio Santiago Bernabéu. Real Madrid og Chelsea tørner nemlig sammen i den tiende udgave af Corazón Classic Match. Billetterne til kampen vil koster mellem fem og 18 euro, og der er, i skrivende stund., stadig ledige pladser.
Tidligere har begivenheden blandt andet budt på kampe mellem Real Madrid og henholdsvis AC Milan, Bayern München, Manchester United, Juventus, Liverpool, Ajax, Roma og Arsenal.
Raúl, Emilio Butragueño, Álvaro Arbeloa, Luís Figo, Júlio Baptista og Fernando Morientes er bare nogle af de tidligere Real Madrid-spillere, der skal deltage i kampen. På det modsatte hold vil spillere som Gianfranco Zola, Marcel Desailly, Andrij Sjevtjenko, Ricardo Carvalho og William Gallas optræde for Chelsea.
Selvom kampens hovedformål er at indtjene penge til velgørenhed, er kampens resultat ikke helt ligegyldigt. Real Madrid har nemlig ikke tabt en eneste af de ni kampe, de indtil videre har spillet i forbindelse med Corazón Classic Match. Klubben har nemlig vundet otte ud af de ni kampe og spillet én uafgjort mod Inter.
De penge der indtjenes i forbindelse med arrangementet vil blive givet til Real Madrid-fonden, der er den største nonprofit organisation i sportens verden. Fonden har projekter over hele verden, og har i 22 år nået ud til over en million mennesker, der nyder godt af organisationens projekter.
