Ødegaard på visit hos Real Sociedad

Martin Ødegaard var forleden i Tyskland for at se på forholdene i Leverkusen og i går var han så i San Sebastián for at tage Real Sociedads faciliteter i nærmere øjesyn.

Som altid er forarbejdet meget grundigt hos nordmanden, som også i sin tid besøgte flere klubber, inden han besluttede sig for Real Madrid og nu er han ved at finde ud af, hvor han skal spille i den kommende sæson.

Det synes nemlig ikke sandsynligt, at han kan finde plads i Real Madrid-truppen i den kommende sæson, men i den spanske hovedstad har man fortsat store forventninger til Martin Ødegaard, som er inde i en rivende udvikling, som kun går opad og derfor skal han nu udfordres på et højere plan.

Den 20-årige offensivspiller var i den forgangne sæson hos Vitesse i den hollandske Eresdivisie, hvor han scorede 8 mål i 31 kampe, men især viste et fantastisk blik for spillet.

Seneste artikler...