Real Madrid kan afhænde stærkt hold

Real Madrid har sat et helt hold til salg og ser man på navnene vil det faktisk være et ganske slagkraftigt mandskab, som en potentiel køber ville kunne sende på banen til den kommende sæson.

Det kræver dog, at man ligger inde med 400 millioner €, som de mange spillere vurderes at kunne indbringe og blandt de mest navnkundige finder man da også James, Isco, Bale og Dani Ceballos.

Real Madrid er ikke interesseret i at sælge alle spillere og flere af dem kan da også ende med at blive lejet.

En startopstilling for de spillere, som ikke er garanteret en plads hos Zinedine Zidane kunne se således ud:

Keylor Navas, Lucas Vázquez, Nacho, Vallejo, Theo, Kovacic, Ceballos, Isco, James, Bale, Mariano.

Uden tvivl et hold, som ville ligge højt placeret i samtlige ligaer i Europa, men som nu er på vej væk fra den spanske hovedstad. Og til ovenstående hold kan lægges Marcos Llorente, som allerede er solgt til Atlético Madrid, samt Borja Mayoral, som har tilbud fra både Real Sociedad, Levante og AC Milan.

Seneste artikler...