Portugiser bliver måske del af Raúl de Tomás-handel

Real Madrid er tæt på at sælge Raúl de Tomás til Benfica, men forhandlingerne har trukket lidt ud, fordi man også har forhandlet om Real Madrids forkøbsret på den talentfulde forsvarer, Rúben Dias.

Den 22-årige portugiser regnes for et af de helt store forsvarstalenter i landet og forhandlingerne mellem parterne har samtidig været et godt afsæt til at normalisere forholdet mellem klubberne, som led et knæk i forbindelse med Ezequiel Garays skifte fra Benfica til Zenit Sct. Petersburg, hvor Real Madrid følte sig snydt i handlen og efterfølgende trak den portugisiske klub i retten.

Real Madrid har ikke på nuværende tidspunkt planer om at føje flere centrale forsvarsspillere til truppen, men vil gerne have et tag i Rúben Dias, så man måske kan hente ham i fremtiden.

Seneste artikler...