Marcelo giver ikke op: Mit mål er at genvinde min plads på det brasilianske landshold
Marcelo nyder i disse dage en lille ferie i Río, hvorfra han følger med i Brasiliens færd ved Copa América, selvom han ikke blev udtaget efter en rigtig skidt sæson.
Det betyder imidlertid ikke, at Real Madrids 31-årige venstreback har opgivet håbet om igen at blive en del af det brasilianske landshold.
- Det er meget simpelt: Jeg fik ikke et opkald fra Tite, så nu er jeg på ferie. Jeg arbejder hårdt hver dag, så jeg en dag kan vende tilbage til det brasilianske landshold - jeg kommer aldrig til at give op, fastslår venstrebacken i et interview med brasilianske ESPN.
Brasilianske ESPN var også interesserede i at vide, om Marcelo havde været i kontakt med Éder Militão og Rodrygo.
- Jeg har ikke snakket med dem endnu, men det er helt sikkert godt for klubben, understreger Marcelo.
Og så knyttede venstrebacken også en kort kommentar til erhvervelsen af Eden Hazard, som mange madridistas glæder sig til at se i aktion.
- Vi ser ham under forberedelserne frem mod den nye sæson, når han begynder at spille osv., siger Marcelo meget kortfattede om sin nye kompagnon på venstrekanten.
