MARCA: Chelsea og Real Madrid er enige om Kovacic
Mateo Kovacic bliver den næste spiller, der forlader Real Madrid. Kroaten, som spillede sidste sæson hos Chelsea på lån, bliver i London. Ifølge Marca er de to klubber blevet enige om en overgangssum på €45 millioner.
Chelsea, som er blevet straffet af FIFA med en transferkarantæne, kan tilknytte Kovacic, fordi kroaten allerede er registreret i England som følge af spillerens låneophold. Chelsea skulle lukke handlen inden mandag for at opnå tilladelse til at registrere Kovacic, men ifølge Marca bliver det altså offentliggjort i de kommende timer.
Den kroatiske landsholdsspillere har indtil videre spillet 109 kampe for Real Madrid siden ankomsten i 2015.
