MARCA: Eriksens agent skal mødes med Real Madrid
Christian Eriksens agent, Martin Schoots, skal, ifølge MARCA, mødes med Real Madrid for at diskutere Los Blancos’ potentielle interesse i den danske midtbanespiller.
Men selvom Schoots skal mødes med Real Madrid, er Paul Pogba stadig klubbens primære mål, når det kommer til midtbanen. Det forventes, at Pogba skal diskutere sin fremtid i Manchester United, når han vender tilbage fra sin ferie.
Eriksen har, modsat Pogba, allerede besluttet, at han ikke ønsker at forny kontrakten med sin nuværende klub, der derfor er villig til at indgå forhandlinger med Real Madrid om danskerens mulige skifte til den spanske hovedstadsklub.
Så mens Tottenham og Eriksen er klar til at gå til forhandlingsbordet, afventer Real Madrid stadig en beslutning fra Manchester United og Pogba om franskmandens fremtid. Sideløbende med dette, er Donny van de Beek også stadig en mulighed for Los Blancos, hvis Ajax Amsterdam sænker spillerens beløb til under 50 millioner euro.
