Uenighed på direktionsgangene om Isco og Asensios fremtid
Florentino Pérez og Zinedine Zidane er angiveligt uenige om, hvad der skal ske med Isco og Marco Asensio.
Det spanske medie El Mundo mener at vide, at Real Madrids franske træner håber på at have dem begge med i truppen i den kommende sæson, men Florentino Pérez mener omvendt, at Los Blancos' allerede er pontent nok med spillere som Eden Hazard, Rodrygo, Vinícius Júnior, Karim Benzema og Luka Jovic.
Derfor vil Real Madrid-præsidenten gerne lukrere på flere storklubbers interesse i de to spanske spillere, som han altså ser som overflødige i Real Madrids trup i skrivende stund.
Isco og Asensio er derfor til eksamen i de kommende uger, når Real Madrids forberedelser frem mod den kommende sæson starter i Canada, og der senere skal spilles træningskampe i USA.
