MARCA: Fem LaLiga-klubber ude efter Cristo González

Real Madrid Castillas 21-årige angriber Cristo González forventer at blive solgt, når han vender tilbage fra ferie. Real Madrid regner med at tjene mellem €5 og €10 millioner på spanieren, og vil samtidig sikre sig en form for gardering i form af en tilbagekøbsklausul eller lignende.

Og der er masser af klubber om buddet - således skriver Marca, at hele fem LaLiga-klubber er ude efter Cristos underskrift. Leganés, Granada, Espanyol, Valladolid og Levante er alle interesseret, mens også udenlandske klubber som Eintracht Frankfurt, Zenit og Anderlecht meldes på banen.

Som det ser ud nu, ønsker Cristo at blive i Spanien, men der er ingenting der er udelukket. Den største udfordring er prisen, som er sat til at starte ved €10 millioner for spilleren med fire førsteholdskampe og et mål for Real Madrid.

Cristo scorede 22 mål i den forgangne sæson. 21 for Castilla og et enkelt for førsteholdet i Copa del Rey mod UD Melilla i Santiago Solaris første kamp som træner. Han fik også spilletid på førsteholdet mod Betis i januar og i begge Copa-kampe mod Leganés.

Seneste artikler...