AS: Totti tilbudt ambassadør-rolle i Real Madrid
Francesco Totti, som Real Madrid prøvede at købe to gange, er blevet tilbudt en rolle som ambassadør for Real Madrid.
Roma-legenden har altid sagt, at Real Madrid var den eneste klub, som var tæt på at lokke ham væk fra Stadio Olimpico. Den første gang de prøvede var i 2001, efter Totti vandt sit eneste italienske mesterskab, og den anden gang var i 2004.
Han har ligeledes udtalt, at Florentino Pérez i 2016 havde fortalt ham, at han var den eneste spiller, der nogensinde havde sagt nej til Real Madrid.
Nu er Totti 42 år, og har for nylig forladt sit job i AS Roma som teknisk direktør, hvor efter han sendte en bredside mod de amerikanske ejere:
- Visse personer har haft fokus på at fjerne romerne fra AS Roma. Siden amerikanerne kom til, har de på enhver tænkelig måde prøvet på at skubbet os væk. Det er det, de ønskede – og det er de lykkedes med.
I Tottis biografi taler han om sin tøven, da Real Madrid kom efter ham i sin tid. Han går endda så vidt, som at sige, at han er anfører for Real Madrid i parallel-univers, og i går sagde han:
- Jeg overvejer adskille forskellige idéer. Jeg kunne godt være interesseret i at arbejde med et hold et andet sted i Europa.
