Morientes: Der er en grund til, at Zidane vil have Pogba
Fernando Morientes regner ikke med, at transferaktiviteten i Real Madrid færdig. Således svarede han ganske optimistisk, da han blev spurgt indtil Zinedine Zidanes vedvarende interesse i Paul Pogba.
- Zidane insisterer på Pogba og når en træner vil have en spiller, er det fordi, han ved, at han vil betale tilbage og levere (på banen, red.), siger Morientes ifølge marca.com om Zidanes interesse i Pogba og fortsætter:
- Han er en fantastisk spiller, men Real Madrid råder allerede over fantastiske midtbanespillere og nogle af disse er nødt til at blive solgt, for at der kan blive gjort plads til nye.
Pogba er i dag rejst med Manchester United til Australien, hvor englændernes indledende forberedelser frem mod den kommende sæson finder sted, om end det kan være for en stakket frist, hvis rygterne om Real Madrids stigende interesse har noget på sig.
