Italiensk medie: Zidanes midtbanejagt stopper ikke med et køb af Pogba

Selvom Zinedine Zidanes helt store prioritet heder Paul Pogba, har franskmanden ikke glemt, at bredden også trænger til en mindre overhaling hos Real Madrid. 

Således søger han stadig mellem to og tre forstærkninger mere til holdet.

Det italienske medie La Gazetta dello Sport erfarer, at Real Madrids franske træner også har givet Florentino Pérez grønt lys til, at klubben henter Donny van de Beek, når Manchester Uniteds franske verdensstjerne er blevet sikret.

Real Madrid rykker tættere og tættere på en handel med Manchester United, der efter sigende skulle have erkendt, at det bliver så godt som umuligt at holde Pogba mod sin vilje i klubben, hvorfor man har rettet blikket mod Lazios serbiske midtbaneprofil, Sergej Milinkovic-Savic.

Derfor peger pilen også mere mod, at Zidane endegyldigt har fravalgt Christian Eriksen som en potentiel forstærkning til holdet, om end tingene hurtigt kan vende på en tallerken i fodboldverden.

Seneste artikler...