Spansk avis: Bale afviser skifte til kinesisk fodbold
Real Madrids største opgave i indeværende transfervindue bliver givetvis at finde en klub på den europæisk scene, der vil byde Gareth Bale velkommen.
Lige nu ser det ud til at blive sværere end som så, der waliseren insisterer på at opfylde sin kontrakt med den spanske hovedstadsklub, der løber frem til sommeren 2022 til svimlende 17 millioner euro årligt.
Og hvis man skal tro de forskellige forlydender i den spanske presse, så har Bale sågar afvist at tage imod et stort kontraktudspil fra Kina, da det asiatiske fodbold-kontinent ikke er noget, der tiltaler offensivspilleren i skrivende stund.
Derfor er Bale også rejst med resten af truppen til Canada, hvor Real Madrid tager hul på forberedelserne frem mod den kommende sæson, men spansk presse regner alligevel med, at Florentino Pérez vil forsøge at få afhændet waliseren, der kan blive et attraktivt forhandlingsmiddel i i forhandlingerne med Manchester United om Paul Pogba.
