Managing Madrid: Marianos agent skal mødes med Roma
Real Madrid er i øjeblikket i fuld gang med salg af spillere, og meget tyder på, at de ikke er færdige endnu.
Spanske Mariano Diaz rygtes eksempelvis væk fra Estadio Santiago Bernabéu, og i den forbindelse har den italienske journalist Gianluca Di Marzio meldt ud, at angriberens agent skal mødes med Roma i Italien.
Det vil dog eftersigende ikke være det første møde mellem de to parter, da både Mariano og hans agent angiveligt har mødtes med Serie A-klubben tidligere denne sommer i Madrid. Forhandlingerne mellem de to parter befinder sig dog stadig på de tidlige stadier, da de eftersigende ikke er tæt på en aftale endnu.
Men Roma er heller ikke den eneste klub, der er interesseret i Mariano. Tottenham er nemlig også blevet sat i forbindelse med spanieren, da de er på udkig efter en, der kan erstatte Fernando Llorente og give Harry Kane noget konkurrence.
Om Mariano er interesseret i at forlade Real Madrid, er dog en anden sag. Angriberen har nemlig tidligere i år udtrykt sit ønske om at blive. Men med ankomsten af blandt andet Luka Jovic, og vigtigheden af Karim Benzema i Zinedine Zidanes spil, gør det næsten utænkeligt, at Mariano overhoved ville blive tildelt spilletid.
