Manchester United kræver rekord-bud på Pogba
Manchester United kæmper fortsat intenst for at få så mange penge for Paul Pogba som overhovedet muligt, efter at den franske stjerne har meldt ud, at han vil væk for at få opfyldt sine ambitioner om at vinde titler på klubplan.
Og som det ser ud lige nu vil Real Madrid være nødt til at afgive et rekord-bud for at få Zidanes store transfer-ønske opfyldt, hvilket menes at være mere end 150 millioner € og det er langt mere end man i den spanske hovedstad overhovedet påtænker at give for en spiller, som offentligt har udtrykt ønske om at forlade klubben.
Derfor venter der lange og svære forhandlinger med Manchester United, som traditionelt ikke er en klub, som sælger sine bedste spillere. Real Madrid overvejer derfor at tilbyde en eller flere spillere i en eventuel handel. Bale har allerede været nævnt, men Isco og James bliver også nævnt i spansk presse, men spørgsmålet er om de tre spillere har interesse i at komme til en klub, som synes at have et meget lavt ambitionsniveau.
