Spansk presse: Liverpool lancerer ny Asensio-offensiv
Det betyder ikke så meget for interessen i Marco Asensio, at han spillede en middelmådig sæson i sidste sæson. Således har den spanske offensivspiller fremtiden foran sig med sine kun 23 år.
Ifølge spansk presse er Liverpool stadig villige til at smide store penge efter Asensios offensive kvaliteter. Englænderne skulle stå klar med hele 74 millioner euro, der er øremærket spanieren.
Jürgen Klopp er stor tilhænger af Real Madrid-spilleren og ser ham som det perfekte supplement til Liverpools i forvejen potente angreb.
Asensio spillede 44 kampe, scorede seks mål og lavede syv assists i sidste sæson.
