Luca Zidane: Det bliver godt for mig at komme væk

Luca Zidane har tilbragt hele sin professionelle karriere hos Real Madrid, men nu er det tid til at prøve noget nyt.

Tirsdag blev det offentliggjort, at målmanden skal tilbringe den kommende sæson i Nordspanien, hvor han, forhåbentlig, skal vogte mål for Racing Santander, og det er noget, han glæder sig til:

- Det bliver godt for mig at forlade Real Madrid og byen Madrid, sagde han til sin præsentation.

- Det bliver godt for mig at lære et nyt hold, og en ny by, at kende.

Han talte derefter om, hvorfor netop Racing Santander var hans foretrukne mulighed:

- Jeg havde mange tilbud at vælge fra, men det vigtigste og mest interessante, var altid Racing Santander, sagde den 21-årige målmand.

- Jeg vil udvikle mig i en historisk klub som denne. Jeg kunne ikke være mere glad eller mere spændt.

Seneste artikler...