Kamp om pladserne ved International Champions Cup

Forberedelserne frem mod næste sæson er allerede i gang, og med fem nye spillere, der skal tage imod Zinedine Zidanes ordrer, er der en ny smag af konkurrence i truppen.

Vi starter på venstre back, hvor klubben har købt dyrt ind. Der spekuleres i, at man ikke henter en så dyr venstre back, for at lade ham sidde på bænken. Sidste sæson var elendig for Marcelos vedkommende, men Zidane viste ved sin tilbagekomst, at han stoler på den gamle garde, så det skal blive interessant at se, om det lykkes Ferland Mendy at slå Marcelo af. Det er trods alt Zidane, der har overbevist Marcelo om at blive i Madrid.

På målmandsposten ser det mere og mere sandsynligt ud, at Keylor Navas skal agere reservemålmand for Thibaut Courtois næste sæson. Der er lagt op til, at ukrainske Andriy Lunin skal være reservemålmand, hvis det altså lykkes at få solgt Navas.

Til sidst skal vi frem til spydspidsen. Karim Benzema var holdets klart bedste spiller i sidste sæson, og uden ham er det nok tvivlsomt, om Real Madrid havde behøvet at koncentrere sig om Champions League i denne sæson. For Zidane, er Benzema urørlig, men hvad så med Luka Jovic’ mange mål?

Mariano Diaz har også haft en skidt sæson, som et langt stykke ad vejen blev ødelagt af skader, men der bør ikke være tvivl om, at han skal videre denne sommer, men spilleren selv mener dog noget andet. Han ønsker at blive i Madrid og kæmpe for sin plads.

Seneste artikler...