Real Madrid har budt på Sadio Mané
Ifølge spansk presse har Real Madrid afgivet et bud på Liverpools Sadio Mané og det bør senegaleseren overveje meget nøje. Det mener i hvert fald landets fodboldpræsident, Saee Seck, som siger følgende forud for semifinalerne i Africa Cup:
- En fodboldspillers karriere er meget kort og nogen gange er der ikke mange muligheder. Tilbuddet ligger klar og jeg forstår, at Zidane gerne vil have ham, så hvorfor ikke? Han spillede i Southampton og da han fik muligheden udnyttede han den og skiftede til Liverpool. Han har holdt et højt niveau i England. Jeg mener, at han vil have godt af en ny udfordring i et andet land.
Real Madrid har allerede forstærket offensiven med Hazard, Jovic og Rodrygo.
