Økonomisk gevinst fra Atléticos Hermoso-køb
Atlético Madrid fortsætter med at hente nuværende og tidligere Real Madrid-spillere og det skæpper godt i Real Madrids kasse.
Senest er man nået til enighed med Espanyol-forsvareren, Mario Hermoso, som bliver hentet for 25 millioner €, og her skal Real Madrid have halvdelen af transfer-summen, hvilket altså vil sige 12,5 millioner €.
Real Madrid havde også en forkøbsret på Hermoso på 7,5 millioner €, men den valgte man altså ikke at indfri, idet man ikke ville købe en spiller blot for at tjene penge på ham ved et øjeblikkeligt videresalg.
Real Madrid har denne sommer indkasseret 137,5 millioner € i spillersalg, idet man tidligere har solgt Kovacic for 45 millioner €, Marcos Llorente (40), Theo (20), Raúl de Tomás (20) og altså de 12,5 millioner € for Mario Hermoso.
