Arsenal frygter for Ceballos-aftale
I Arsenal frygter man nu, at nattens alvorlige skade til Marco Asensio kan få indvirkning på at kunne hente Dani Ceballos, som dog er ankommet til London for at gennemgå lægetjekket.
Men på nattens pressemøde efter kampen, sagde Arsenal-træner Unai Emery således:
- Vores mål var at slutte kampen uden skader og det har de (Real Madrid, red.) fået, tilsyneladende alvorligt for Asensio. Det er dårligt nyt for dem og for os.
Der spekuleres nemlig nu i, at Real Madrid vil holde på Dani Ceballos og bruge ham i stedet for Asensio, som frygtes at være ude af spillet i det næste års tid.
