16 mål lukket ind over fem kampe

Real Madrids defensiv har mildest talt set sløj ud i de fem træningskampe, som holdet indtil videre har spillet i preseason, hvor intet mindre end 16 mål er gået ind bag de stakkels madrilenske keepere.

Dette giver et snit på 3,2 mål lukket ind per kamp, hvilket selvsagt må skabe nogle bekymringer hos Zidane, som højest sandsynlig overvejer hvordan denne tendens kan vendes, inden sæsonen for alvor begynder. 

I samtlige fem kampe har man lukket det første mål ind, og fem af de i alt 16 mål man har lukket ind, er kommet indenfor det første kvarter.

Snart vil Zidane byde velkommen til Eder Militao, og velkommen tilbage til Casemiro, formentlig med forhåbninger om, at disse to brasilianere kan vende tilbage fra deres Copa América triumf, og bidrage til at få forbedret det defensive aspekt af holdets spil.

I sæsonens to sidste træningskampe venter henholdsvis Salzburg (d. 07/08), og AS Roma (d. 11/08).

Seneste artikler...