Kroos: Det er ikke let at tage holdet tilbage til hvor Zidane efterlod det

Som en af truppens veteraner, har Kroos set det meste i Real Madrid gennem sine fem sæsoner i den spanske hovedstad. Og den tyske midtbanespiller mener ikke at man skal sammenligne holdet nu, med det hold der vandt tre Champions League-titler i træk, i Zidanes første periode i klubben.

- Det er ikke let at tage holdet tilbage til hvor Zidane efterlod det. Det er svært at nå det niveau.

- Vores hold var i en anden situation da Zidane vendte tilbage til holdet i Marts, sammenlignet med da han forlod holdet i maj 2018.

En af måderne man kan vende tilbage til sin tidligere storhed, er ved at spille mere attraktivt fodbold, mener Toni Kroos.

- Vi vil spille bedre fodbold, og mere kontinuerligt.

- Hvis man spiller bedre, vil man være med i kampen om titler.

I interviewet med tyske Kicker, blev Kroos også spurgt ind til sin nye holdkammerat, Luka Jovic, der blev hentet i tyske Frankfurt.

- Han har integreret sig godt, men han var uheldig med skaden.

- Jovic er en mulighed der vil gøre os stærkere med det han er bedst til: at score mål.

Seneste artikler...