Napoli har ikke opgivet James

Napoli har endnu ikke opgivet drømmen om at hente James Rodriguez til syditalien.

Aurelio De Laurentiis var ellers ude at fortælle at de jagtede spillere som pressen endnu ikke havde opdaget at de var efter, men Carlo Ancelotti har hele tiden været åben omkring hans ønske om at hente James til klubben.

I de seneste uger har træneren, med stor optimisme, udtalt sig omkring ankomsten af spilleren. Han har bl.a. tidligere udtalt at de arbejder på en 4-2-3-1-formation, hvor James ville passe perfekt ind.

De Laurentiis har dog en klar strategi. Han venter. Han ved at Zidane ikke regner med James i Real Madrid, og at Real Madrid ville foretrække at sælge til en anden end lokalrivalerne fra Atletico.

Derfor ventes det at man, i midten af august, endnu en gang vil forsøge at få en lejeaftale med købsoption i stand. Skulle det ikke lykkedes, vil man forsøge sig med et bud på 35 mio. €, mens man i Real Madrid kræver mindst 42 mio. € for colombianeren.

Seneste artikler...