Konkurrence i kampen om Pogba
Real Madrid er ikke den eneste klub der kæmper mod uret, i deres jagt på at hente Paul Pogba. Juventus er stadig interesserede i franskmanden, og ønsker at hente ham hurtigst muligt.
Begge hold er presset at den tidlige lukning af det engelske transfervindue, der lukker på torsdag.
I Manchester har man lige hentet Harry Maguire til voldsomme 88 mio. €, og i øjeblikket arbejder de angiveligt på at hente Sergej Milinkovic-Savic til klubben.
Både Juventus og Real Madrid forsøger at finde en måde at hente Pogba på, og ingen af klubberne synes villige til at betale de 150 mio. € som englænderne forlanger. Derfor ønsker begge hold at inkludere spillere i deres bud.
I følge The Times, har Real Madrid budt sølle 30 mio. € + James Rodriguez, hvilket selvfølgelig blev afvist. James er dog ikke den eneste spiller man vil være villig til at inkludere i en evt. handel, da man stadig forsøger at komme af med Gareth Bale, efter hans kinesiske skifte gik i vasken.
I Juventus vil man gerne skille sig af med spillere som Matuidi, Mandzukic og Dybala. Dybala skulle dog ikke være interesseret i et skifte til Old Trafford.
Imens venter Pogba. Han havde angiveligt rygproblemer, og sad over i klubbens seneste træningskamp mod Milan, hvilket straks pustede liv i rygterne om et skifte væk fra Manchester, men det afviste Ole Gunnar Solskjaer med det samme.
Real Madrid ventes af forsøge med endnu et tilbud, men det synes klart at man ikke har tænkt sig at betale hvad Manchester United vil have for spilleren.
