Zidane: Vores mål er at være konkurrencedygtige i år
Zinedine Zidane store mål med sæsonen 2019/20 er at gøre Real Madrid til et konkurrencedygtigt mandskab igen efter en skidt sidste sæson, selvom resultaterne i pre-season har indikeret, at der er lang vej endnu for Zidanes tropper.
- Det vi ønsker i år, er at være konkurrencedygtige, sagde Zidane til Real Madrid TV efter kampen ifølge marca.com.
- Vi har kun en kamp tilbage før LaLiga-sæsonen starter, og vi bliver bedre for hver dag, der går, hvilket dagens (gårsdagens, red.) præstation blot bekræfter.
Zidane var ydermere glad for at se Casemiro tilbage på græs, ligesom han også var tilfreds med Éder Militãos debut.
- Nogle spillere havde brug for en kamp, og når alt kommer til alt, så er trænerens ønske at have alle spillere til rådighed.
- Jeg satte pris på indsatsen, det er ikke nemt at spille på den måde mod en svær modstander, men vi spillede en seriøs kamp med meget intensitet.
