Neymar i april: Jeg vil gerne spille sammen med Hazard

Der er fortsat kamp om Neymars underskrift og det eneste, som synes klart i øjeblikket er, at han ikke spiller i Paris SG i den kommende sæson.

 

Real Madrid og Barcelona kæmper angiveligt om  hans gunst og i de to avis-lejre i Madrid og Catalonien er man naturligvis på jagt efter historier, som gør ham til favorit i den ene eller den anden klub.

 

Spanske AS har således fundet et interview fra april måned, hvor Fox Sports spørger Neymar om, hvilken spiller han kunne tænke sig at danne front-duo med og efter en kort tænkepause kommer svaret:

- Hazard......Han er en spiller, som gør en forskel og som har en spillestil, der minder om min. Ham ville jeg gerne spille sammen med.

 

De kommende tre uger vil vise, om Neymar får sit ønske opfyldt.

Seneste artikler...