AS: Van De Beek vinder terræn

Real Madrids midtbane består pt. af 5 spillere; Luka Modric, Casemiro, Toni Kross, Isco og Valverde - hertil kan James også tælles med. Derfor er kongeklubben tvunget til at tilføje minimum en midtbanespiller mere til truppen. Det engelske transfervindue lukkede som bekendt torsdag, hvilket betyder at Paul Pogbas underskrift mere eller mindre er blevet umulig at få fingrene i eftersom Manchester United nu ikke længere har mulighed for at hente en erstatning ind.                                 

Real Madrids franske cheftræner Zinedine Zidanes plan har hele tiden været at købe den franske midtbanegeneral, Paul Pogba til klubben - men udviklingen i transfersagen har betydet, at han nu er tvunget til at se efter andre alternativer.

Florentino Perez har tidligere i dette transfervindue meddelt Zidane, at Van De Beek er en mulighed. I følge AS vil kongeklubben skulle betale i omegnen af € 50 millioner. Ydermere vurderes det at hollænderens lønkrav ikke er urimelige.

I de seneste 24 timer er rygterne omkring Neymar endnu engang blusset op. Dette kan til dels tillægges Real mislykkede forsøg på at hente Paul Pogba, hvilket giver kongeklubben et større økonomisk råderum. Selvom det lykkes Real Madrid at hente Neymar i franske Paris Saint-Germain, burde salgsprisen Ajax kræver for Van De Beek være overkommelig for pengestærke Real Madrid. Det kan derfor konkluderes, at de seneste 24 timer har betydet at Van De Beek atter igen er i Real Madrids søgelys. 

Seneste artikler...