Van de Beek: Jeg håber, at der snart er en afklaring
Donny van de Beek spillede endnu en overbevisende kamp for Ajax Amsterdam, som i går vandt 5-0 over Emmen.
Med en scoring og en assist gjorde han sit til, at Real Madrid skal fastholde interessen i at købe ham og den interesse er bestemt fortsat til stede, men den arbejdsomme midtbanemand håber alligevel, at tingene kommer til at gå lidt hurtigere. Til hollandsk presse sagde han:
- Der er fortsat forhandlinger. Jeg ville gerne have, at tingene løste sig hurtigst muligt.
Donny van de Beek fortsætter de gode takter fra sidste sæson og i de første to kampe er han noteret for 2 mål og 2 assists.
