33-årig dømmer Real Madrids åbningskamp mod Celta Vigo
Det spanske fodboldforbund har i dag offentliggjort navnene på de dommere, der skal i vælten i den første spillerunde i LaLiga.
Real Madrid får fornøjelsen af Ricardo de Burgos Bengoetxea, som man allerede har haft sine op- og nedture med. Således udviste den 33-årige spanske dommer blandt andet Cristiano Ronaldo i det første opgør mod Barcelona i den spanske Super Cup tilbage i sæsonen 2017/18.
Bengoetxea har dømt Real Madrid elleve gange tidligere i karrieren, og Los Blancos har en positiv rekord med den talentfulde dommer på banen. Således har Ramos og co. vundet otte kampe, spillet to uafgjort og tabt en enkelt med den spanske dommer på grønsværen.
ÁRBITROS | Estos son los colegiados que dirigirán la J1 en Primera División
— RFEF (@rfef) August 12, 2019
🔗 https://t.co/AhCHdJ4A3z pic.twitter.com/DHQ5W6mYdS
