Nacho tager hul på sin 19. sæson med Real Madrid

Nacho går givetvis aldrig ned i historien, som en af de mest talentfulde ægte klubmænd i fodboldhistorien, men den 29-årige alsidige forsvarsspiller er kommet langt i sin karriere på dedikation, stabilitet og hårdt arbejde på træningsbanen, hvilket er blevet honoreret i Real Madrid med en fortsat tro på spanierens evner.

Således tager Nacho hul på sin 19. sæson i Real Madrids trikot, efter han skiftede til klubben tilbage i 2001, hvor han startede med at tørne ud for Real Madrids u/11-hold.

Efter en brag kamp i Real Madrids ungdomsrækker, debuterede Nacho for Real Madrids førstehold i 2010/11-sæsonen mod Valencia på Mestalla, en kamp som Los Blancos vandt 6-3.

Sidenhen er det blevet til yderligere 189 førsteholdskampe (190 i alt, red.), ni scoringer og syv assists. Videre har han vundet imponerende 15 titler med Real Madrid i form af fire Champions League, fire klub-VM, tre europæiske Super Cups, en LaLiga, en Copa del Rey og to spanske Super Cups.

Seneste artikler...