Maldini på vej til Madrid for at forhandle om Mariano
AC Milans sportsdirektør, Paolo Maldini, er på vej til den spanske hovedstad for at finde en angriber til den falmende italienske storklub.
Ifølge Tuttosport vil han først lægge vejen forbi Real Madrid for at forsøge at få en lejeaftale med købsoption på Mariano Díaz, som indtil nu ikke har været med i Zidanes planer.
Men Milan-legenden har også et møde med Atlético Madrid i baghånden, hvor han vil forhandle om Ángel Correa og her er man nok forhandlingsvillige, idet det vil bane vejen for det planlagte køb af Valencia-spilleren Rodrigo.
