Mundo Deportivo: Real Madrid overvejer Marc Roca seriøst

Ifølge Mundo Deportivo overvejer Real Madrid seriøst at hente Espanyols unge spanske midtbanemand, Marc Roca.

Den 22-årige spiller var en af de stærkeste spillere på Spaniens U21-hold, som vandt EM tidligere på sommeren og forventningen i Spanien er, at han bliver en fast del af Spaniens A-landshold i løbet af meget kort tid.

I Real Madrid er han udset til at være en gardering for Casemiro sammen med Fede Valverde og Marc Roca kan være et alternativ, hvis ikke det lykkes at hente enten Christian Eriksen eller Paul Pogba.

Marc Roca har i løbet af sommeren været meldt på vej til Bayern München, som i sidste ende ikke var villige til at betale frikøbsklausulen på 40 millioner €.

Seneste artikler...