Real Madrid overvejer at inkludere Jovic i operation Neymar
Rygterne om Neymar vil ingen ende tage. Kongekluben har gjort en kæmpe indsats, for at få den brasilianske troldmand til Real Madrid denne sommer. De franske giganter, Paris Saint Germain, har angiveligt afslået Los Blancos bud på 100 mio euro + Bale, James og Navas.
En anden faktorer, der kan spille ind er, at Bale eftersigende alligevel har besluttet sig for, ikke at forlade Real Madrid denne sommer og derfor ville denne byttehandel alligevel aldrig blive til noget. Selvom Bale stadig er yderst utilfreds med Real Madrids håndtering af hele Bales transfersituation, har han valgt at vise sit værd, samt kvaliteter i Madrid.
Ifølge AS overvejer Real Madrid lige nu at inkludere nyindkøbte, Luka Jovic, i handlen. Ydermere skulle Keylor Navas også indgå i operation Neymar. Det vides endnu ikke, hvilken tredje spiller der kan blive inkluderet i byttehandlen. Der vil, ligesom i det før omtalte bud fra Real Madrid, også blive sendt en stor sjat penge til Paris.
