L'Equipe: PSG har afvist kæmpe bud fra Real Madrid
Det virker efterhånden mere og mere sandsynligt, at Real Madrid rent faktisk er inde i kampen om Neymar, hvor man konkurrerer med FC Barcelona om spillerens gunst.
Interessen skulle endda være så stor, at man har valgt at stable et noget iøjnefaldende bud på benene, som PSG dog har valgt at afvise.
Ifølge franske L’Equipe skulle buddet altså lyde på €100 millioner, samt Gareth Bale, Keylor Navas og James Rodríguez. Paris-klubben vil ellers gerne sælge Neymar, men de føler endnu ikke, at de har fået et tilfredsstillende bud i indbakken, da de efter sigende gerne vil noget tættere på de €222 millioner, de oprindeligt betalte for brasilianeren for bare to år siden.
De tre spillere, der indgår i tilbuddet er alle villige til at forlade Real Madrid, men det virker usandsynligt, at nogen af dem kommer til at spille deres hjemmekampe i den franske hovedstad - i hvert fald som en del af en Neymar-handel.
Keylor Navas har ifølge spanske medier udtrykt sit ønske om at forlade klubben med under to uger tilbage af transfervinduet, selvom han har vidst i flere måneder, at han ville blive andetvalg efter Thibaut Courtois. Gareth Bale fik en overraskende startplads i premieren sidste weekend, mens der er muligheder for, at man kan få James at se i en Real Madrid-trøje i den kommende kamp, mod Valladolid.
L’Equipe skriver ydermere, at Real Madrid afgav deres bud for et par dage siden, men Paris afviste, præcis som de tidligere har gjort med bud fra Barcelona og Juventus.
Ifølge den spanske journalist Guillem Balague, der bl.a. gør sig på BBC, LaLiga TV og AS, samt er forfatter på bøger om Cristiano Ronaldo, Lionel Messi, Pep Guardiola m.fl. stemmer L'Equipes version dog ikke helt overens med den virkelig, han lever i.
På Twitter lyder det således:
- Buddet fra Real Madrid, når det ankommer, vil inkludere penge, Keylor Navas, én til spiller og Luka Jovic!!
The offer from Real Madrid, when it arrives, will include money, Keylor Navas, another player and Luka Jovic!!
— Guillem Balague (@GuillemBalague) August 22, 2019
