Rodrygo kan være på vej mod udlejning

Real Madrid udlejede i går Takefusa Kubo til Mallorca og nu kan også Rodrygo være på vej mod udlejning.

Det har hele tiden været planen, at de to store talenter skulle udlejes og kun i yderste nødstilfælde tilbringe en sæson i La Segunda B hos Raúl og Castilla-mandskabet og der arbejdes nu på også at finde en klub til Rodrygo.

Med en eventuel tilgang af Neymar ville Rodrygos vej til førsteholdsfodbold også være umulig, da man i forvejen har besat udlændingepladserne og derfor ville det ikke give mening, at lade Rodrygo få en opstart som Vinícius, som trænede med førsteholdet og spillede kampe for Castilla i en kort periode.

Der er endnu ikke noget konkret på bordet omkring Rodrygo og en kommende klub, men der arbejdes på at finde en løsning hurtigst muligt.

Seneste artikler...