Truppen mod Real Valladolid, LaLiga, 2. spillerunde

Zinedine Zidane har i dag udtaget 19 spillere til årets første kamp på Santiago Bernabéu, og det er en trup uden de store overraskelser. 

Således må Real Madrids franske træner stadig undvære skadede Brahim Díaz, Eden Hazard, Rodrygo og Marco Asensio, ligesom også Luka Modric er fraværende til aftenens kamp pga. karantæne.

Der er heller ikke fundet plads til Álvaro Odriozola, der spillede en skidt første kamp i sæsonåbneren mod Celta Vigo i Dani Carvajals fravær, ligesom Ferland Mendy heller ikke er klar til at spille kamp endnu, selvom han er tilbage på træningsbanen efter sin skade.

Slutteligt er Mariano fortsat ikke en del af Zidanes planer, hvorfor han også er udeladt til dagens kamp.

Truppen mod Real Valladolid:
Målmænd: Thibaut Courtois, Diego Altube og Keylor Navas
Forsvar: Nacho, Sergio Ramos, Éder Militão, Raphaël Varane, Marcelo og Dani Carvajal
Midtbane: Toni Kroos, Fede Valverde, Casemiro, James og Isco
Angreb: Gareth Bale, Karim Benzema, Vinínius Júnior, Luka Jovic og Luvas Vázquez

Seneste artikler...