James vil blive i Real Madrid
Mere end 800 dage efter sidst at have været i aktion for Real Madrid, var James Rodríguez atter iklædt den smukke hvide trøje i gårsdagens hjemmekamp mod Valladolid.
Colombianeren fik 55 minutter, men det var nok til at gøre alle så glade, at alt nu endegyldigt tyder på, at James bliver i Real Madrid i den kommende sæson. Hovedpersonen var selv meget tilfreds med oplevelsen, som til fulde blev delt af tilhængerne på Estadio Santiago Bernabéu, som har et stormende kærlighedsforhold til James og selv Zinedine Zidane syntes tilfreds med indsatsen og lykønskede ham i forbindelse med udskiftningen.
Ifølge spanske AS forløb det hele så godt, at James nu ikke selv er interesseret i at skifte væk fra klubben og derfor synes han ikke længere at være en mulighed for Atlético Madrid eller Napoli, som begge har vist interesse i løbet af sommeren.
