AS: Rodrygo bliver i Real Madrid

Ifølge spanske AS bliver Rodrygo i Real Madrid i den kommende sæson og han følger dermed ikke Kubo på en udlejning til en anden spansk klub.

Dermed er planen, at Rodrygo følger samme fremgangsmåde som landsmanden Vinícius, som i sin første sæson vekslede mellem Castilla-mandskabet og førsteholdet. Det vil sige, at han træner med førsteholdet og er med Castilla til kamp, når Zidane ikke ønsker at gøre brug af ham.

At man vælger at holde på Rodrygo kan også være et tegn på, at Neymar ikke kommer til klubben. Kubo løste nemlig udlændinge-problematikken med sin udlejning til Mallorca. Dermed er Real Madrid nede på at have de tre udlændingepladser besat til Militao, Vinícius og Valverde, men sidstnævnte er meget tæt på også at få spansk pas og dermed kan hans udlændingeplads gå til Rodrygo, hvilket så forhindrer at Neymar kan komme.

Seneste artikler...