James ude med en muskelskade
Man er ikke rigtig Real Madrid-spiller, hvis man ikke har haft en muskelskade og nu kan James Rodríguez også skrive sig på den snart lange liste over spillere, som har døjet med denne skadestype.
Colombianeren er med sikkerhed ude af weekendens opgør mod Villarreal, men han er også i overhængende fare for at misse Colombias to landskampe mod Brasilien og Venezuela.
James spillede 55 minutter mod Valladolid i weekenden, men måtte lade sig udskifte med lidt problemer, som altså viste sig at være en muskelskade.
