Manzano skal styre løjerne på Cerámica

Jesús Gil Manzano har fået til opgave at dømme Real Madrids næste kamp i LaLiga mod Villarreal på Estadio de la Cerámica, hvor Ramos og co. gerne skulle hive tre point i land inden landskampspausen.

Den 35-årige har tidligere været udsat for verbale tæsk af Villrreals præsident, Fernando Roig, der efter en kamp mod netop Real Madrid i 2017 sagde følgende:
- Gil Manzano og hans assistent har forladt stadion med plastikposer (gaver, red.) fra Real Madrid, og det sender i min optik et forkert signal.

Real Madrid vandt dengang 2-3 efter et fortrinligt comeback i anden halvleg, hvor man var nede med to mål efter en time på det store stadionur.

Manzano havde i øvrigt rigtig travlt i sin første kamp i LaLiga i indeværende sæson. Her delte han syv gule kort ud, et enkelt rødt og dømte to straffespark i 1-1 kampen mellem Valencia og Real Sociedad.

Seneste artikler...