Real Madrid kan få Ødegaard tilbage efter sæsonen

Martin Ødegaard har fået en fantastisk start på lejeopholdet i Real Sociedad, og mod Mallorca i weekenden, blev han matchvinder for sit hold i 1-0-sejren, hvor han muligvis blev snydt for et straffespark.

Dette er gode nyheder for Real Madrid, der er glade for at deres norske talent hurtigt har vænnet sig til spillet i La Liga, hvor han får regelmæssig spilletid. Hvis han fortsætter sit høje niveau, kan det endda tænkes at man henter ham tilbage efter den indeværende sæson.

Ødegaard har kontrakt med Real Sociedad i denne sæson, og de har option på endnu et år. Muligheden for dette er angiveligt en mundtlig aftale mellem de to hold, og er altså ikke nedskrevet i lejekontrakten. Dette kunne lade sig gøre pga. det gode forhold der er mellem Real Sociedad og Real Madrid.

I 14. spillerunde får Ødegaard mulighed for at vise sig frem for Zidane og Real Madrid, når man gæster Bernabeu, mens man tager imod Los Blancos i spillerunde 30. Ødegaard har mulighed for at spille i begge opgør, da Real Madrid for nyligt ophævede klausulen på udlejede spillere, der gjorde at de ikke måtte optræde mod Real Madrid.

Seneste artikler...