L´Equipe: Neymar mødtes med Real Madrid-repræsentant
Ifølge flere franske medier meddelte Neymar i går Paris SG, at han fortsætter i klubben.
Det kommer efter flere ugers forgæves forsøg fra Barcelona på, at købe den brasilianske angriber, men på trods af at man har afprøvet forskellige økonomiske muligheder, blandt andet at tilbyde hele 7 forskellige spillere, men Paris SG har hele tiden været afvisende over for de forskellige tilbud og til sidst måtte Barcelona give op.
Franske L´Equipe mener dog, at Neymar mødtes med en repræsentant fra Real Madrid efterfølgende og selv om man ikke mener, at det konkret handlede om en mulighed for at skifte til den spanske hovedstad, så har det alligevel vakt opmærksomhed i Frankrig, hvor Paris SG nu skal holde møde med klubbens rabiate fans i forsøget på, at undgå en hetz mod brasilianeren.
